STEN OG MØRTEL SKAL PASSE SAMMEN

Husk at sikre, at sten og mørtel passer sammen. Vær opmærksom på, at de enkelte mursten og mørtler har forskellige egenskaber.

Se introduktionen til Bud 6

Hvorfor

Under opmuring skal murstenen suge en passende mængde vand fra mørtlen. Passer sten og mørtel ikke sammen, giver det problemer:

  • Murværket ”sejler” i vand, eller mørtlen ”suges død” for hurtigt.
  • Det er vanskeligt at komprimere og færdiggøre fugen rettidigt. Det kan være in-den for 5 min, og det kan betyde man kun kan mure 1 skifte, før fugen skal fær-diggøres.
  • Fugen tørrer ud og overfladen smuldrer, eller –
  • Der opstår frostskader, selv mange måneder/år efter opmuring

Hvordan

Få oplysning om murstenens minutsugning MS. Den kan findes på producentens hjemmeside eller direkte på etiketten.

  • MS < 1,0 kg/m2: Anvend tørmørtel eller specialmørtel*) til svagtsugende sten
  • MS 1,0 til 3,5 kg/m2: Ingen særlige krav under normale vejrforhold.
  • MS > 3,5 kg/m2: Anvend vådmørtel eller specialmørtel*) til stærktsugende sten.

*) Spørg mørtelleverandøren om mørtler egnet til svagt- eller stærktsugende sten.

Foretag gerne en prøvemuring.

I meget varmt og tørt vejr: cementbaseret funktionsmørtel, KC20/80/550 bør ikke anvendes til mursten med minutsug over 2,5 kg/m2. Nyopført murværk bør afdækkes mod for hurtig udtørring.

Om vinteren bør tørmørtel foretrækkes. Anvend aldrig våde sten.

Mere viden & vejledning

Det er vigtigt at afpasse minutsug, mørteltype og vandindholdet i mørtlen efter hinan-den, for at der ved opmuring suges den korrekte mængde vand fra mørtlen. Herved kan hærdningen komme i gang.

Kalk som bindemiddel kræver et vandindhold mellem ½ og 7% for at karbonatisere – vandindhold under 7% gør samtidig mørtlen frostsikker.

Er der for meget vand, vil murværket ”sejle”. Er der for lidt, kan stenene komme til at ligge løst, og murværket bliver utæt over for slagregn. Begge fejl kan lede til smuldrende fuger (ringe styrke).

Se nærmere vejledning om valg af mørtler her:
https://www.mur-tag.dk/materialer/moertel/valg-af-moertel/

Leverandørens anvisning går forud for vejledningen. Vær også opmærksom på, at en lind mørtel typisk giver den bedste vedhæftning og i sammenlignende tests har givet den bedste tæthed af murværket.
https://www.mur-tag.dk/materialer/murvaerk/materialelaere/vandgennemtraengelighed/

Mursten med trykstyrke mindre end 20 MPa bør ikke kombineres med stærke mørtler (KC35/65/650 som tørmørtel, Kh100/400, MC5 og derover).
Mørtler bør vælges så svage som muligt – under hensyn til eksponeringsklasse og styrke-krav til murværket – for at minimere dilatationsfuger og revner i sten.

Se nærmere vejledning her:
https://www.mur-tag.dk/projektering/dilatationsfuger/

RELATEREDE WEBDOCS OG WEBINARER

AFHOLDT D. 14.12.2020 kl.13

Produktion af mursten

Hvordan produceres mursten i dag på de danske teglværker? Hvilke egenskaber har forskellige typer af sten? Og hvordan arbejder de udførende med stenene ude på byggepladsen? Det svarer teglværksdirektør Andreas Christensen på.

AFHOLDT D. 23.11.2020 kl.11

Holdbarhed for murværk

Murværk bliver påvirket af det miljø, det befinder sig i. Vand, salt og frost er nogle af de eksponeringer, der kan påvirke murværket, og som ingeniører og arkitekter bør tage højde for. I dette webinar får du en grundig indføring i, hvad du som rådgiver skal vide om holdbarhed og eksponeringsklasser.

AFHOLDT D. 23.11.2020 kl.13

Mørtel

Den rigtige muremørtel er afgørende for holdbart murværk. Som rådgiver er det vigtigt at have en viden omkring de forskellige typer af mørtel, og i hvilken sammenhæng, de kan bruges. I dette webinar får du en grundig indføring i, hvad du som rådgiver skal vide om mørtler.

DE 10 BUD

Dette site har til formål at udbrede kendskabet til De 10 Bud og dermed minimere antallet af fejl i det murede byggeri.

Hjælp os med at sprede budskabet om De 10 Bud

Vil du hjælpe med at promovere De 10 Bud? Vi har lavet et arkiv med alle de ting du skal bruge – logoer, grafik til sociale medier, videoer og meget andet.

PARTNERE OG SPONSORER